Tusindvis af Nato-soldater indledte tirsdag en meget stor øvelse i Polen, og det har fået Rusland til at advare om, at det bringer den fælles sikkerhed i fare.
Den 10 dage lange militærmanøvre skal demonstrere vilje til at forsvare Polen og Baltikum i tilfælde af en konflikt med Rusland.
Men det mødes med en vred reaktion fra det russiske regime.
- Øvelserne bidrager ikke til en atmosfære af tillid og sikkerhed, siger præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov.
- Uheldigvis er vi stadig vidne til et underskud i den gensidige tillid, konstaterer han.
Øvelsen, der går under navnet Anakonda, finder sted en måned før Nato-topmødet i den polske hovedstad, Warszawa, og den kommer som en reaktion på den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.
Ifølge den polske forsvarsminister, Antoni Mazierewicz, vil øvelsen "tjekke alliancens evne til at forsvare den østlige flanke".
Flere end 30.000 soldater fra 24 Nato-lande deltager i øvelsen.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.