I byen Kisljar i det nordlige Kaukasus er to selvmordsbomber onsdag morgen dansk tid sprængt i luften.
Ni mennesker er blevet dræbt, heriblandt en højtstående politiofficer, siger politiet til nyhedsbureauet Itar-Tess.
Den ene af bomberne gik af i nærheden af en biograf.
Sprængningerne kommer kun to dage efter, at to kvinder, der menes at stamme fra Kaukasus, udløste to selvmordsbomber i metroen i Moskva. 39 mennesker blev dræbt under terroraktionen.