Kraftige russiske protester er tirsdag blev nedstemt i Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, OPCW.
Rusland ønskede at begrænse OPCW's beføjelser, så organisationens missioner igen kun skal undersøge, hvorvidt et kemisk angreb har fundet sted.
Et flertal af de lande, der stemte om russernes forslag, valgte dog at stemme nej. Dermed kan OPCW også fortsat undersøge, hvem der står bag, når der konstateres et kemisk angreb.
Resultatet blev, at Ruslands forslag blev 82 stemmer imod og 30 for. Flere lande afstod fra at stemme.
Organisationens mission til Syrien kan derfor stadig stå for at udpege bagmænd bag eventuelle kemiske angreb.
Tirsdag har medlemmerne også stemt om budgettet.
Normalt vedtages budgettet med konsensus. Men Rusland har koblet forslaget om at begrænse OPCW's beføjelser til budgettet
Derfor var det usikkert, om Rusland og andre ligesindede lande ville stemme for. Budgettet er blandt andet med til at finansiere OPCW's arbejde med de nye beføjelser.
Budgettet blev dog vedtaget med 99 stemmer for og 27 imod. Derfor vil et nyt hold af OPCW-ansatte blive sendt til Syrien fra starten af 2019.
Udover russerne har blandt andet Kina og Iran været kritiske over for OPCW's bestræbelser på at opklare kemiske angreb.
Beføjelserne, der stammer fra et forslag, som Storbritannien fremsatte i juni, og som blev vedtaget med et overvældende flertal, har ifølge Rusland skabt splittelse mellem medlemmerne.
Rusland har i OPCW såvel som i FN forsøgt at skærme regeringen i Syrien mod sanktioner for dens adfærd i borgerkrigen i landet.
OPCW er en mellemstatslig organisation, der står for at føre FN's konventioner om kemiske våben ud i livet. OPCW har 193 lande som medlemmer.
Organisationen fik i 2013 Nobels fredspris for sit arbejde.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters