Ruslands sportsminister, Vitaly Mutko, letter fredag lidt mere på låget for antallet af russiske meldonium-dopingsager.
Den seneste melding fra sportsministeren lyder, at 27 af landets idrætsudøvere er gået i fælden, siden stoffet blev forbudt per 1. januar.
- 27 er testet positive for meldonium, og der er omkring 127 sager på verdensplan. Men de tal kan ændre sig, siger Mutko til det russiske nyhedsbureau R-Sport ifølge AFP.
R-Sport har gennem et stykke tid hævdet, at antallet af russiske meldonium-sager rettelig er oppe på 40.
Torsdag angav Det Internationale Antidopingagentur (Wada) det samlede antal sager på verdensplan til at være 123.
- I øjeblikket 123 positive meldonium, siden stoffet blev forbudt den 1. januar 2016, skriver Wada-talsmand Ben Nichols på Twitter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.