Den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS) udsendte tirsdag en video, som angiveligt viser en halshugning af en russisk efterretningsofficer i Syrien.
Men det russiske forsvarsministerium afviser ifølge flere russiske nyhedsbureauer, at det er sket.
Optagelserne viser en mand, der knæler i ørkenlignede omgivelser. Imens opfordrer han andre russiske agenter til at overgive sig.
- Denne idiot troede på sit lands løfter om ikke at svigte ham, hvis han blev taget til fange, siger en fortællerstemme i videoen.
Bagefter bliver manden øjensynligt halshugget med en kniv af en skægget mand.
/ritzau/Reuters