Vel er Rusland ude i kulden i den vestlige verden, men landet er fortsat inde i varmen i Arktis. Krisen i Ukraine har på det politiske plan ikke haft indflydelse på den russiske deltagelse i det nordlige samarbejde, nærmere tværtimod.
Selv om den arktiske del af Rusland kan forekomme løsrevet fra resten af riget, så er området økonomisk mærket af de vestlige sanktioner mod Rusland. De har særlig ramt eksporten til olie- og fødevareindustrien.
Det afspejles på den internationale konference Arctic Frontiers, som tidligere har haft store russiske delegationer. I år var der færre end 40 russere blandt konferencens de 1400 deltagere.
Norges udenrigsminister, Børge Brende, lægger ikke skjul på, at Norge står i en meget speciel situation ved på den ene side at støtte sanktionerne mod Rusland og på den anden side at ønske, at Rusland skal fortsætte med at deltage i det arktiske samarbejde.
Her er hans danske kollega, Martin Lidegaard (R), enig:
- Selv om EU og Arktisk Råd har en reservation, som skyldes situationen i Ukraine, så håber jeg på en dialog med Rusland. Jeg er enig i, at vi skal bevare Arktis som et lavspændingsområde.
Samtidig med den trods alt spændte politiske situation, så har rublens styrtdyk som følge af de faldende oliepriser og sanktionerne på grund af Ukraine også haft indflydelse på de potentielle russiske deltageres rejselyst.
- I Arktis er der ikke nogen problemer, der ikke kan løses på grundlag af fælles forståelse og en konstruktiv dialog, sagde præsident Putins tidligere arktiske rådgiver, polarforskeren Artur Tjilingarov på talerstolen under Arctic Frontiers.
Han talte som den eneste russer på konferencen, og hans indlæg var kemisk renset for udfald mod Vesten, men drejede sig alene om samarbejde på tværs af grænser i regionen.
- Der er ingen problemer, der kalder på en militær løsning, sagde Tjilingarov og inviterede udenlandske videnskabsfolk til at deltage, når Rusland åbner en ny flydende forskningsstation på en isflage.
/ritzau/