EU's beslutning om at ophæve en nuværende våbenembargo på Syrien, så medlemslandene selv kan beslutte, om de vil bevæbne oprøre i landet, skuffer Rusland.
Den russiske viceudenrigsminister, Sergej Ryabkov, meddeler, at det vil skade muligheden for at indkalde til en international fredskonference om Syrien.
- Det medfører direkte skade i forhold til chancerne for at indkalde til en international konference (om Syrien), siger Sergej Ryabkov.
På et møde mandag måtte EU's 27 udenrigsministre opgive at finde en fælles holdning til, hvordan de fremover skal håndtere unionens fælles sanktioner mod Syrien.
/ritzau/Itar-Tass