Russiske styrker har kæmpet to krige i den overvejende muslimske republik Tjetjenien siden 1994.
Men nu kalder russerne Tjetjenien for et "fredeligt udviklingsterritorium". Angiveligt har de tjetjenske oprørere ikke været i stand til at udføre alvorlige angreb siden 2004.
Ifølge regeringen i Moskva har er Tjetjenien blevet stabiliseret under den prorussiske præsident Ramzan Kadyrov.
"Denne beslutning skal skabe forhold, der yderligere normaliserer situationen i regionen og genopretter den økonomiske og sociale infrastruktur," skriver Ruslands Antiterror Komite ifølge BBC.
Der finder stadig konfrontationer sted i Tjetjenien mellem russisk militær og oprørerne, der ønsker uafhængighed af Rusland, men urolighederne har spredt sig til naboregionerne Dagestan og Ingusjetien.
Det oplyses ikke, hvor mange russiske styrker, der bliver i Tjetjenien.