USA, EU og Canada på den ene side. Rusland, Tyrkiet og Kina på den anden. Et kupforsøg i Venezuela splitter verdens stormagter i to velkendte lejre.
I kraftige vendinger har Ruslands udenrigsministerium og præsidentkontor kritiseret kupforsøget i det sydamerikanske land. Onsdag aften udråbte oppositionens leder i landet sig selv til præsident.
Ifølge den russiske regering er kupforsøget orkestreret af USA, der hurtigt valgte at erklære sin støtte til oppositionen.
- Kun indbyggerne i Venezuela har retten til at bestemme deres fremtid. Destruktiv indblanding udefra - særligt i den nuværende højspændte situation - er uacceptabel, skriver det russiske udenrigsministerium i en udtalelse.
Derudover advarer Rusland om, at amerikansk indblanding vil medføre et "blodbad" og "lovløshed" i landet.
I en særlig udtalelse fra præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, kalder han kupforsøget et "brud på folkeretten".
Også regeringerne i Kina, Syrien, Cuba, og Tyrkiet har udtrykt støtte til den siddende regering i Venezuela under Nicolas Maduros ledelse.
Modsat har oppositionens leder, Juan Guaidó, fået støtte fra store dele af den vestlige verden. Onsdag var USA, Canada og lang række sydamerikanske lande ude at støtte Guaidó og hans planer om at afholde valg.
Torsdag har også EU's præsident, Donald Tusk, samt ledere i Frankrig, Storbritannien og de tre lande i Skandinavien, inklusive Danmark, erklæret sin støtte til Guaidó og hans planer.
Både Theresa May, Storbritanniens premierminister, og Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, har torsdag kaldt Maduros seneste genvalg for "illegitimt".
/ritzau/AP
/ritzau/AP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.