Den svenske trænerlegende Sven-Göran Eriksson har i en årrække delt rundhåndet ud af sin store indtjening til sin bror.
Gennem en periode på seks år fra 2008 til 2013 overførte toptræneren hver måned mellem 50.000 og 65.000 svenske kroner til sin bror.
Mens Eriksson-familien har betragtet pengene som gaver, så anser det svenske skattevæsen overførslerne som lønudbetalinger, og tirsdag fik skattevæsenet medhold i retten.
Broren indberettede ikke nogen indkomst i den seks år lange periode, og i stedet udførte han ifølge det svenske Skatteverket en række arbejdsopgaver for Sven-Göran Eriksson. Skatteverket har gjort krav på i alt 1.876.721 svenske kroner.
Forsvarsadvokat Anders Runebjer mener, at tirsdagens dom er helt forkert.
- Jeg synes, at retten har taget fejl. Broren har fået penge på grund af relation og ikke præstation, siger Runebjer til avisen NWT.
Eriksson-familien har to måneder til at anke sagen.
68-årige Sven-Göran Eriksson er i øjeblikket cheftræner i kinesiske Shanghai SIPG. Svenskeren har blandt andet en fortid som træner i Lazio, Manchester City og for det engelske landshold.
/ritzau/TT
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.