Alle signaler lyser grønne, og den europæiske rumsonde Rosetta vil onsdag sidst på eftermiddagen forsøge at placere landingsmodulet Philae på en fire kilometer lang komet, 12 år efter at missionen startede.
Det vil i givet fald være den første landing nogensinde på en komet.
- Vi har fået det endelige startsignal, siger en talskvinde for Det Europæiske Rumagenturs (ESA) kontrolcenter i den tyske by Darmstadt.
Philae vil klokken 9.35 få besked om at løsne sig fra moderskibet Rosetta og bevæge sig mod kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Det sker efter en rumrejse på over seks milliarder kilometer.
Siden Rosetta gik i kredsløb med 67P i august, har man studeret kometen og udpeget det bedst egnede landingssted for Philae. 15. oktober annoncerede ESA så, at Philae bliver sendt af sted onsdag. Man forventer, hvis rigtig meget går godt, at den vil lande klokken 16.30.
- Forhåbentlig lander den på 67P uden problemer, men det bliver en vanskelig opgave, siger astrofysiker ved Danmarks Tekniske Universitet Michael Linden-Vørnle.
- Det er næsten umuligt. Det bliver en enorm bedrift, hvis det lykkes, for man skal huske på, at man kan ikke styre den lille rumsonde, der skal lande på kometen, siger han.
Michael Linden Vørnle forklarer, at man kan frygte, at Philae bliver slynget af kometen og ud i rummet, efter den er landet, eller at den vælter og går i stykker på kometen.
Målet med missionen er, at Philae med sine instrumenter og via boringer i overfladen skal skaffe mere viden om kometer og dermed også om dannelsen af vores solsystem.
- Kometer er interessante, fordi man kan sige, at det er dybfrosne rester af den store sky af støv og gas, som vores solsystem blev dannet af for 4,6 milliarder år siden. Så ved at undersøge kometer får vi lidt indsigt i, hvilke materialer der var til stede, da vores solsystem blev født, forklarer Michael Linden-Vørnle.
Det Europæiske Rumagentur sendte i 2004 Rosetta ud i rummet, og siden har rumsonden rejst mere end 6,4 milliarder kilometer for at nå 67P.
I august kom rumsonden så tæt på, at den gik i kredsløb med kometen. Da var den 100 kilometer fra kometen, mens den nu er omkring 10 kilometer væk. Hele missionen er historisk, siger astrofysikeren.
- Ikke bare har man fået en rumsonde i kredsløb rundt om en komet, men nu skal man også prøve at lande på kometen, så man får mulighed for at studere kometen helt tæt på. Det er noget af det største, der sket i mange år indenfor rumforskning, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle.
/ritzau/