Blot to dage før Donald Rumsfeld blev fyret som USA?s forsvarsminister, indrømmede han i et hemmelighedsstemplet brev til Det Hvide Hus, at strategien i Irak er slået fejl, skriver avisen New York Times.
»Efter min mening er det på tide med en større ændring. Det de amerikanske soldater gør i Irak virker helt klart hverken godt nok eller hurtigt nok, skrev Rumsfeld i brevet til George W. Bush, som avisen har fået fat i.
Han virkede langt fra sikker på, at den amerikanske regering kunne rette op på situationen. I stedet foreslog han en række strategier til at begrænse de politiske konsekvenser af en fejlslagen krig.
»Fortæl at ligegyldig, hvad USA beslutter sig for at gøre, gør USA det på prøvebasis. Det vil give os mulighed for at genjustere strategien og vælge en anden kurs, hvis det er nødvendigt. På den måde ?taber? vi ikke,« skrev Rumsfeld til præsident Bush.