Royalt par dropper skiferien i krisens navn
Prins William Foto: Scanpix, Reuters, Mario Testino
Kate og William har i år valgt at droppe deres luksuriøse skiferie. I stedet vil de blive hjemme og vise flaget under krisen.

"Folkets kærlighed, min styrke."

Sådan lød Frederik Den Syvendes berømte ord om Kongehusets loyalitet og forpligtelser. Og valgsproget kan tilsyneladende stadigvæk gøre sig gældende, selvom kun de færreste i dag tager monarkiet lige så alvorligt som den gamle konge.

I hvert fald har det britiske kronfølgerpar Kate Middleton og Prins William valgt at aflyse deres årlige skitur. Det har de angiveligt gjort, for i de trange tider under krisen at sende et signal til den britiske befolkning om sammenhold og mådehold.

Det skriver gossip-sitet US Magazine.

Parret, begge på 29-år, vil lade ski, støvler og stave blive hjemme. I stedet vil de overvære Dronning Elisabeths årlige juletale. I år forventes det, at talen kommer til at kredse særligt om Englands alvorlige økonomiske situation.

"Kongehuset mener, det vil sende et forkert budskab at rejse væk i denne tid," fortæller en kilde til bladet.

I år vil den engelske kongefamilie holde jul samlet i Sandringham Manor i Norfolk, der er Dronning Elisabeths lystslot.

Kilde: US Magazine