Et royalt bryllup skaber god stemning i nationen, ikke mindst fordi mange tjener en ekstra skilling på de lykkelige omstændigheder.
Alle fra plattenslagerne på gadeplan til mellemstore etablerede virksomheder har sat gang i produktionen af krus, platter, viskestykker og t-shirts med William og Kate-logoer i anledning af det royale bryllup i England i den 29. april næste år.
"Vi ønsker, at tingene skal være varige", siger en talsmand fra kongehuset til den engelske avis The Sun.
Men det vækker harme rundt om i nationen. Det er specielt forbuddet mod viskestykkerne, der bringer sindene i kog.
Der er nemlig en tradition at trykke de royale viskestykker op til højtider. Men kongehuset har nu bestemt, at det kun er ting som kagedåser, glas og porcelæn, som må produceres med royal velsignelse.