Læsere på tværs af længde- og breddegrader er allerede på fornavn med prins Vincent og prinsesse Josephine.
Verdens tre største nyhedsbureauer, Reuters, Associated Press og Agence France-Presse (AFP) er alle på plads i København.
Og det betyder, at nyheden om den royale tvillingedåb for længst er nået ud til læsere af netaviser i hele verden.
Australiens medier fra øst til vest har også bragt historien om tvillingerne, der blev døbt Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda.
Men i kronprinsesse Marys fødeland er dåben allerede 'yesterdays news' på grund af tidsforskellen.
Under dåben i Holmens Kirke i København slog klokken 12 i Sydney, så her vågner læserne først op om mange timer for at læse om tvillingerne.