Fredag bliver det nyeste medlem af det svenske kongehus døbt i den svenske hovedstad, Stockholm.
Det sker i slotskirken på Drottningholm Slott.
Det er prinsesse Adrienne, der er datter af prinsesse Madeleine og den britisk-amerikanske forretningsmand Christopher O'Neill, som fredag bliver døbt i kirken, hvorfra hendes to søskende og fætre også er blevet døbt.
Det fremgår af det svenske kongehus' officielle hjemmeside.
Hele den svenske kongefamilie vil deltage i prinsessens dåb, men modsat det danske kongehus' tradition ved barnedåb er prinsessens navn allerede afsløret.
Allerede tre dage efter den lille prinsesses fødsel kunne hendes morfar, kong Carl Gustaf, afsløre sit barnebarns fulde navn.
Prinsessen har fået navnet Adrienne Josephine Alice og lyder desuden titlen hertuginde af Blekinge.
Prinsesse Adrienne er den yngste af prinsesse Madeleine og Christopher O'Neills tre børn og kom til verden den 9. marts i år.
Hun er lillesøster til prinsesse Leonore og prins Nicolas. Ligesom sin storebror er prinsesse Adrienne født i Sverige. Prinsesse Leonore kom til verden i New York, USA.
Prinsesse Leonore lyder titlen hertuginde af Gotland, mens prins Nicolas er hertug af Ångermanland.
De er begge også døbt i slotskirken på Drottningholm Slott, hvorfra også prins Carl Philip og prinsesse Sofia har døbt deres drenge, prins Alexander og prins Gabriel, der er fætre til prinsesse Adrienne.
Prinsesse Adrienne er nummer ti i rækken til den svenske trone.
Dåben vil begynde klokken 12.00.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.