De svenske skattemyndigheder mener, at Roxette ikke har indleveret de rigtige skatteoplysninger efter deres verdensturné i 1994 og 1995, hvor popgruppen var på sit højeste.
Indtægterne fra turnéen betalte duoen til deres fælles produktionsselskab som en form for løn til dem selv. På denne måde ville de undgå at gøre pengene skattepligtige, skriver Svenske Dagbladet.
Men de svenske skattemyndigheder hævder, at indtægterne kan anses som løn, fordi Gessle og Frederiksson kunne disponere over pengene via deres eget selskab.
Roxette-medlemmerne har prøvet sagen ved alle retsinstanser i Sverige, men efter nu at have tabt sagen i Højesteret, slipper de efter alt at dømme ikke for at tilbagebetale hele beløbet.
-Newspaq