Christina Roslyng er måske snart at finde på håndboldbanen igen.
TV 2 Sporten erfarer, at den tidligere landsholdspiller er på vej til at gøre comeback for sin gamle klub Viborg HK.
Klubben har akut behov for en afløser, efter det igår kom frem, at Henriette Mikkelsen er nødt til at holde pause fra håndboldbanen på grund af sin graviditet.
Christina Roslyng vil ikke kommentere rygterne, og heller ikke sportschef i Viborg, Michael Hansen, vil sætte navn på Henriette Mikkelsens afløser.