Da Israel i 2018 tog trofæet i Det Internationale Melodi Grand Prix og dermed vandt retten til at være værtsland, når showet skulle afholdes i 2019, skabte det furore.
Konflikten mellem Israel og Palæstina blev et varmt emne, for kan man adskille politik og kunst og sende 41 deltagere fra forskellige lande til Israel for at hylde mangfoldighed og holde fest, mens menneskerettighedsorganisationer råber vagt i gevær over de krænkelser, palæstinenserne bliver udsat for af det israelske styre?
Flere lande overvejede at boykotte showet - hvilket mange kulturpersonligheder opfordrede til - men da det løb af stablen i maj, var der ingen lande, der havde trukket sig, og deltagerne fik at vide, at de ikke måtte udtale sig om de politiske forhold i Israel.
Hvis de prøvede, kunne det resultere i, at de blev smidt ud af konkurrencen.
Derfor var der ramaskrig, da det Roskilde-aktuelle islandske band Hatari - som flere gange var blevet advaret om, at de gik for vidt i deres udtalelser om støtte til det palæstinenske folk - sneg et flag med ind i Eurovisions såkaldte green room, hvor kunstnerne opholdt sig, mens der blev uddelt point.
Det var nemlig ikke et hvilket som helst flag. I det kameraet panorerede over gruppen, hev Klemens Hannigan og Matthias Haraldsson fra bandet et palæstinensisk flag op.
200 millioner mennesker så med, før der lynhurtigt blev klippet væk.
En lille bitte gestus med meget stor betydning - ikke mindst for den palæstinensiske musiker Bashar Murad.
- Da jeg så dem løfte flaget, blev jeg virkelig glad. De (Hatari, red.) talte jo en del om konflikten, når kameraerne var slukkede, men der var brug for, at der skete noget under showet, for det var live, og der var 200 millioner mennesker, der så med, fortæller Bashar Murad.
- Mange deltagerlande snakkede om at boykotte showet, fordi det var i Israel, og det tror jeg, havde været bedst, men af alle de 41 lande, der valgte at komme alligevel, var de (Hatari, red.) så de eneste, der rent faktisk turde at gøre noget. Og det var meget vigtigt, siger han.
Et par måneder før Eurovision kom Bashar Murad via en fælles ven i kontakt med den islandske gruppe og begyndte i al hemmelighed at arbejde sammen med dem.
Kort efter Eurovision udsendte bandet og Bashar Murad en sang og en musikvideo sammen.
Hverken for Hatari eller Bashar Murad har det dog været omkostningsfrit at indgå et samarbejde og gå imod Eurovisions antipolitiske agenda.
- Jeg har fået mange trusler og vrede beskeder. Det er et følsomt emne, for mange tager det som et angreb på israelerne, at Hatari viste det flag. De viser jo palæstinenserne solidaritet, og de angriber den israelske regering og deres politik.
- Vi har også fået dødstrusler, fordi de viste det flag, men det er fra ubegavede folk, der gemmer sig bag ved deres computerskærme, slår Bashar Murad fast.
I denne uge er han i Danmark sammen med Hatari, der onsdag spillede på Roskilde Festival. Bandet har taget ham med på turné, hvor de blandt andet optræder med nummeret "Klefi/Samed", som Bashar Murad synger med på.
Sangen er skrevet over Skype.
- Da Hatari kom i april for at filme deres postkort (en særlig introvideo, hvert land laver til Eurovision, red.), kørte vi ud i ørkenen og optog musikvideoen. Det var faktisk der, vi mødtes fysisk for første gang.
- Da de så kom til Eurovision i maj, var vi i Hebron (by på Vestbredden, red.) sammen, og jeg tog dem med til en flygtningelejr og introducerede dem til nogle af mine venner, der også er kunstnere. Jeg ville gerne vise dem noget andet end det Palæstina, der altid bliver vist i medierne, forklarer Bashar Murad.
Han kan mærke, at samarbejdet mellem dem ikke bare gavner ham som kunstner - men også giver det palæstinensiske folk mere opmærksomhed.
- Mange af Hataris fans er kommet op til mig og har sagt, at de ikke vidste noget om Palæstina og konflikten, før episoden med det palæstinensiske flag i tv.
- Derfor betyder det meget for mig, at de har lyst til at gøre noget for at vise solidaritet med det palæstinensiske folk. De taler ikke bare om det, de gør rent faktisk noget, siger han.
/ritzau/
Af Eva Maria Brandi, Ritzau Fokus