En win-win situation.
Nærmere kan man vist ikke komme Roskilde Festival s nyeste tiltag: Øl for affald.
Danmarks største festival udskriver en affaldskonkurrence, som skal holde festivalen ren og pæn, og lønnen er helt i festivalens ånd: Kolde øl.
- Det gælder om at skåne miljøet og skabe en holdning blandt festivalgæsterne til de store mængder affald, som festivalgængerne efterlader sig, lyder det fra festivalledelsen.
Konkurrencen afholdes med miljøbevægelsen Viva la Renovation, der under navnet rosKILLdeGARBAGE blandt andet udstyrer publikum med affaldssække.
Udover en kold Tuborg for hver afleveret pose affald, kan de mest flittige skraldemænd vinde backstageadgang til Orange scene og billetter til næste års festival.