En rygepause om dagen, lød formaningerne fra Roskilde
Kommune til de ansatte i kommunen. De 7.500 ansatte måtte derfor suge røgen ekstra
dybt ned i lungerne, når de bevægede sig uden for arbejdspladsen for at stille
nikotintrangen. Men nu trækker kommunen i land.
Byrådet skal nemlig behandle et forslag om at lempe den stramme rygepolitik
i kommunen, skriver Danske Kommuner.
Det sker, efter at reglen blev kritiseret for at være for at være
formynderisk. Blandt anden af fagforbundet for de offentligt ansatte, FOA.
–
Arbejdsgiverne køber medarbejdernes arbejdskraft, men de køber altså ikke deres
liv, sagde formand for FOA, Dennis Kristensen dengang til Avisen.dk.
I det nye reviderede forslag lægges der op til, at Roskilde Kommunes
rygepolitik fremover skal lyde således: Det forudsættes, at der alene ryges i
pauser, hvor det er foreneligt med arbejdet.