I takt med sommerferien kommer nærmere og nærmere, er Roskilde Festival nu begyndt at annoncere de store navne, der kommer forbi.
Gorillaz har siden de blev dannet i 1998 kun spillet få koncerter, og i år er der også kun to festivaler, der får lov til at huse det engelske tegneserieband. Roskilde Festival blev den ene udvalgte.
Der er til gengæld også planlagt et brag af en koncert med videoanimationer, dekorationer og filmklip, oplyser festivalen på roskilde-festival.dk.
Lige nu er Gorillaz aktuel med albummet 'Plastic Beach', der er bandets sjette albumudgivelse.
På Orange Scene vil man altså til juli kunne opleve sangeren 2D, bassisten Murdoc Niccals, guitaristen Noodle og trommeslageren Russel Hobbs, der tilsammen danner rammen for det farverige band.