Landstræner Åge Hareide valgte at se bort fra Nicklas Bendtner i VM-truppen på grund af en skade.
Fravalget blev især begrundet med, at Bendtner ikke så ud til at blive klar til den første VM-kamp mod Peru på lørdag.
Men nu er Bendtner kampklar, meddeler man i Rosenborg, som har udtaget den danske landsholdsangriber til mandagens ligakamp ude mod Tromsø.
Christian Thorbjørnsen, fysioterapeut i Rosenborg, fortæller, at Bendtner har trænet godt med i weekenden.
- Det, at han med i træningen, siger en del, og det, at han er med i kamptruppen, siger en del.
- Han er klar til kamp, men resten må Kåre (træner Kåre Ingebrigtsen, red.) tage stilling til, siger Christian Thorbjørnsen til Adresseavisen.
Fysioterapeuten vil ikke gå i detaljer om skaden, men bemærker dog, at han ikke undrer sig over, at Bendtner allerede kan spille kamp nu.
- Det har været en muskelskade, og der er ikke så meget mere at sige end det. Men det er ikke overraskende, at han er så hurtigt tilbage, fastslår Christian Thorbjørnsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.