AC Milan spillede tirsdag aften en vis legemsdel ud af bukserne.
I den første ottendedelsfinale i fodboldens Champions League havde det aldrende storhold besøg af Manchester United.
Allerede efter få minutter bragte brasilianeren Ronaldinho de rød-sorte i front.
Og hele første halvleg fortsatte han sammen med sine holdkammerater med at iscenesætte det ene angreb efter det andet ned mod det engelske mål.
Men italienerne fik ikke yderligere udbygget føringen. Og det blev de straffet for.
Inden pausen udlignede Paul Scholes til1-1.
Efter pausen startede Waynes Rooney sit enmandsshow.
Med to knivskarpe afslutninger lukkede han opgøret. Langt fra fortjent målt på spil og chancer, men det var han fuldstændig ligeglad med.
Med fem minutter igen reducerede Clarence Seedorf med en smuk hælscoring efter oplæg fra Ronaldinho. Men 3-2-nederlaget måtte italienerne alligevel sluge.
I Lyon lykkedes det ikke Real Madrid i tredje forsøg på fem år, at score mod hjemmeholdet.
Men opgøret er alligevel stadig vidt åbent, da Lyon kun formåede at vinde 1-0.
Kampens enlige scoring faldt på et flot langskud fra Jean Makoun i starten af anden halvleg.