Wayne Rooney har varmet op til lørdagens storkamp mellem Manchester United og Liverpool på en lidt for voldsom måde.
Det mener i hvert fald hans egen klub, som har censureret en udtalelse fra angriberen til klubbens officielle hjemmeside.
Egentlig sagde Rooney, at han hadede Liverpool, men det blev i løbet af kort tid ændret til en udtalelse, hvor det kontroversielle standpunkt var udeladt.
En talsmand fra Manchester United forklarer, at man forstår, hvad Rooney har ment, men at man frygter, at medierne vil forsøge at lave sensationer ud af det.
Wayne Rooney og Manchester United kan bringe sig tæt på det tredje mesterskab på stribe, hvis lørdagens kamp resulterer i tre point.