Der er grænser for opfindsomheden i familien Ronaldo.
Det står klart efter navnet på fodboldstjernen Cristiano Ronoldos søn netop er blevet offentliggjort.
Sønnen skal hedde Cristiano Ronaldo Junior fortæller familien, som passer barnet på den portugisiske solkyst, Algarve.
Imens er Ronaldo ifølge en række portugisiske nyhedssider på vild luksusshopping med en elskerinde i New York.
"Det er Cristiano, som har valgt navnet, men vi kan lide det. Han ligner sin far og mig. Han har de samme øjne," fortæller Ronaldos søster, Katia, ifølge MTV's britiske hjemmeside.
"Babyen har det godt. Vi passer ham mens Cristiano er ude og rejse," lyder det videre fra Katia.
I går kom det frem, at Ronaldo har betalt et svimlende millionbeløb til den rugemor, som har lagt mave til stjernens søn.
Alverdens tabloidmedier har siden søndag haft rygende travlt med at finde frem til moderens identitet, men stadig uden håndfast resultat.