Fodboldstjernen Christiano Ronaldo kan noget med damerne. Om det er udseendet, millionerne eller måske endda hans søde væsen, der gør det, vides ikke.
Men én ting er sikker: Damerne i Ronaldos liv er blevet skiftet ud med samme hastighed, som den populære fodboldspiller kan ramme en fodbold.
Og nu har han angiveligt kastet sin kærlighed på 22-årige Jasmine Lennard, der datede Simon Cowell (kendt fra 'Idols' og 'X factor') tilbage i 2006.
De to mødte hinanden i USA, og Jasmine Lennard har skrevet på sin Facebook-profil, at hun har 'festet som en rockstjerne med Ronaldo', skriver Now Magazine.
Siden deres hede nætter sammen i USA har det da også svirret med søde sms'er mellem de to, og ifølge en kilde er Ronaldo rigtig glad for Jasmine.