Rondaldo er nervøs. Meget nervøs endda. For ikke siden VM i 1998 har Portugal misset den prestigefyldte slutrunde. Men i år hænger Portugals kvalifikation i en tynd tråd.
Men med to point op til Sverige på andenpladsen og hele fem point op til Danmark, må Christiano Ronaldo og hans landsholdskammerater sande, at de ikke uden hjælp kan kvalificere sig til VM. I stedet må de se mod nord efter hjælp, hvis de skal blive blandt verdens bedste hold, der til sommer tørner sammen i Sydafrika.
Og superstjernen over dem alle sætter sin lid til Danmark.
Regnestykket er simpelt: Hvis Danmark vinder over Sverige på mandag, snupper vi både førstepladsen og den direkte billet til VM til sommer. Vinder Portugal samtidig over Ungarn, erobrer de andenpladsen - og med den to afgørende play-off kampe.
"Jeg ville være knust, hvis jeg og Portugal ikke skal spille VM i Sydafrika. Vi har været ramt af meget modgang i kvalifikationen, men så længe vi stadig har en chance for at komme med, så vil jeg helst fokusere på det positive," siger verdensstjernen ifølge sporten.dk.