En af dette års helt store fodboldoplevelser er hollandske Arjen Robben. Lige plejer Bayern München-stjernen en skade, der måske holder ham ude i VM kampen mod Danmark. Og det er ikke noget der behager den halvskaldede skarpskytte.
Men selvom Robben er utilfreds, så håber han på en mirakelkur, det fortæller hans gode ven Dennis Rommedahl.
"Jeg ringede til ham i aftes for lige at høre, hvordan det går med hans skade, og ønske god bedring. Robben er jo ikke helt tilfreds med situationen, men han håber selvfølgelig at blive klar så hurtigt som muligt. Jeg ved, han går til en doktor, der før har udrettet mirakler og gjort ham spilleklar langt hurtigere, end nogen havde forventet. Så, hvem ved, hvor hurtigt det går denne gang," siger Rommedahl til Ekstra Bladet.
De to hurtige spiller har en fortid sammen i hollandske PSV fra 2002 til 2004. Og selvom det er længe siden, at de har delt træningsbane, holder de stadig kontakten.