Dennis Rommedahl og Olympiakos får ny træner efter Ewald Linen i sidste uge blev sparket ud efter blot fire kampe. Det skriver Reuters Bureau.
Og det er nok et navn, der vækker genkendelsens glæde, for det er den tidligere så populære Olympiakos-træner, spanieren Ernesto Valverde, der vender tilbage.
46-årige Valverde førte i 2009 Olympiakos til en græsk ' The Double,' da Olympiakos vandt både pokalturneringen og mesterskabet.
Klubben præsenterer Valverde på et pressemøde tirsdag, og Valverdes assistent, Jon Aspiazu, mener, at det vigtigste er at få noget selvtillid tilbage i truppen.
"Vi håber at bringe Olympiakos tilbage til det samme niveau som i de seneste sæsoner," siger han ifølge Reuters til Skai Radio.
Årsagen til, at Valverde i sin tid stoppede i Olympiakos, var uoverensstemmelser mellem ham og klubejeren, Sokratis Kokkalis.