Instruktøren bag 'The Descent' Neil Marshall står bag kameraet på en ny film i sværd og episke slag-genren, 'Centurion.' De første billeder fra filmen er netop blevet offentliggjort.
Filmen foregår i år 117 e.Kr. og følger hovedpersonen Quintus Dias, som er den eneste overlevende efter et angreb på et romersk grænsefort begået af pikterne. Han marcherer mod nord sammen med general Virilus,' spillet af Dominic West. Hans mål er sammen med den legendariske niende legion at udrydde det piktiske folkeslag fra jordens overflade og myrde deres leder, Gorlacon.
Michael Fassbender fra Inglourious Basterds' spiller Quintus Dias, mens Dominic West fra det storladne romer-epos '300' spiller rollen som general Virilus. Danske Ulrich Thomsen spiller rollen som onde Gorlacon. Det skriver filmz.dk.
Filmen har premiere i USA til marts, og det vides endnu ikke, hvornår den rammer det danske publikum.