Det er ikke altid nemt at være forelsket. Det er heller ikke en dans på roser at være ung. Og er du begge dele, kan der godt opstå lidt problemer her og der.
Det ved de i Hollywood.
Derfor er der en ny romantisk film på tegnebrættet i filmbyen. Filmen hedder 'The Weeding' og handler om en ung fyr, der uanmeldt møder op til en 30-årige kvindes bryllup. Han er nemlig forelsket i hende.
Bruden skal spilles af skuespillerinde Anna Friel og den unge bejler af Jesse Eisenberg, skriver thehollywoodreporter.com.
Jesse Eisenberg er kendt fra sin hovedrolle i skilsmisse-filmen 'The Squid and The Whale' og Anna Friel har blandt andet været med i filmen 'Pushing Daisies'.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår optagelserne til filmen går igang.