Det er snart tid til at se Mick Jagger vrikke med hofterne og synge med på Satisfaction.
For verdens nok største rockband, Rollings Stones, tager på verdensturné engang i det nye år.
Det fortæller en af bandmedlemmernes kæreste ifølge den britiske boulevardavis The Sun.
Ronnie Woods kæreste, Ekaterina Ivanova , er kvinden, der ikke har kunne holde mund om den ellers hemmelige plan.
Ekatarina, der til daglig arbejder som tjener, har dannet par med den 62-årig strengeekvilibrist siden han i sommer smuttede fra sin 23-årige kone.
"Hun burde slet ikke tale om de her planer. Ingenting er faldet helt på plads, men hun kunne ikke lade være med at tale over sig til en gruppe venner," siger en anonym kilde til avisen.
Ronnie Wood har for nylig fortalt, at han fortsat er i forbindelse med Mick Jagger og de andre medlemmer af Rollings Stones, selv om de har haft en hård tid.
De andre rullesten har nemlig haft svært ved at acceptere Woods festglade livsstil.