Urolighederne startede med et planlagt forsøg fra myndighedernes side på at nedrive et hus - den såkaldte Cigarkasse.
Nedrivningen af huset, som blev kraftigt brandbeskadiget for flere år siden, havde ikke umiddelbart forbindelse med forhandlingerne mellem myndighederne og Christianias beboere om fristadens fremtid.
Mindst 30 er ifølge politiet anholdt og både Knippelsbro, dele af Torvegade og Prinsessegade har i løbet af dagen været afspærret.
Christianhavns Gymnasiums rektor valgte tidligere i dag at sende gymnasieleverne hjem i utide på grund af urolighederne.