Venstres spidskandidat til EU-parlamentet indrømmer i en ny bog, at regeringen fejlagtigt brugte Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben som argument for at gå i krig i Irak.
Den indrømmelse vækker så meget forargelse i Venstre, at udenrigsordfører Søren Pind nu kræver, at udtalelsen trækkes tilbage, fordi den undergraver statsminister Anders Fogh Rasmussens troværdighed.
Rohde selv har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse, hvor af det fremgår, at han er blevet fejlfortolket, men den køber Søren Pind ikke.
"Citaterne taler for sig selv, og jeg kan ikke se, hvordan de kan fejlfortolkes," siger Søren Pind til politiken.dk.
/Newspaq/