Tennisstjernen Roger Federer slog til igen søndag.
Det gjorde den 37-årige schweizer for 101. gang i karrieren, da han vandt en ATP-turnering.
I finalen i Miami Open var Roger Federer ganske suveræn mod den amerikanske servekanon John Isner, der ikke kunne stille meget op.
Federer vandt finalen 6-1, 6-4, og han skulle blot bruge 63 minutter på at gøre arbejdet færdigt mod Isner, der vandt turneringen i 2018.
Federer brød Isner tre gange i første sæt, som han sikkert vandt.
- Det var en drømmestart, som gjorde mine nerver rolige. Sikken en weekend, det har været, og jeg er bare glad lige nu. Det er utroligt. Jeg spillede her for første gang i 1999, og her er jeg stadig i 2019. Det betyder meget for mig, siger Roger Federer ifølge Reuters.
Med sejren har Roger Federer vundet turneringen fire gang i alt i karrieren.
I begyndelsen af marts rundede tennisikonet milepælen i karrieren, da han i Dubai Championships sikrede sin titel nummer 100 i karrieren, hvilket kun amerikanske Jimmy Connors tidligere har præsteret.
Senest måtte Federer dog se sig besejret i finalen i Indian Wells, da han tabte til østrigske Dominic Thiem.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.