Normalt er de ikke meget for at have nulevende personer på frimærkerne i Schweiz. Men det er alligevel noget ganske særligt, når en landsmand vinder fire Wimbledon-turneringer i træk og på en ni-årig periode henter 10 Grand Slam titler hjem. Derfor er der nu lavet et frimærke med Roger Federer, skriver BBC.
- Det er et stort øjeblik. Jeg er stolt over at være et symbol ligesom schweizerkniven og bjergene, siger Roger Federer ifølge BBC i forbindelse med afsløringen af frimærket.
Frimærket af den 25-årige tennisspiller kommer til at koste en schweizerfrank.