De fire-fem unge knægte omringede hende og væltede den 44-årige kvinde omkuld.
Hun havde netop hævet penge i Danske Bank på Torvet i Ringsted i går aftes klokken 21. Men kvinden nåede dårligt at få samlet sine kontanter sammen, før de varylerne med voldsomme skub pacificerede hende.
Herefter tog de alt; pung, penge og personlige papirer, inden de stak af.
De unge røvere beskrives som af anden etnisk herkomst end dansk og i alderen 15-25 år. Alle var iklædt mørke dunjakker, og den ene af mændene beskrives som fedladen. De stak af mod parken ved Torvet.
Ring 114 og bed om Lokalpolitiet i Ringsted, hvis du har set noget.