Efter et røveri mod Dagli'Brugsen på Midtsjælland fredag eftermiddag er gerningsmændene kørt væk i en mørkeblå bil.
Politiet håber nu, at vidner har set bilen og mændene.
Der er tale om en ældre mørkeblå Ford Escort.
Bilen er forsynet med tagbøjler, og ved bagklappen er der et DK-mærke, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.
Røverne slog til mod Dagli'Brugsen i Ørslev nær Ringsted cirka klokken 14.50.
De truede personalet med et oversavet jagtgevær og slap af sted med kontanter.
- De kørte mod syd, siger politiets vagtchef.
I bilen var der mindst to mænd.
/ritzau/