Under politiets jagt på tre litauiske mænd, der havde begået røveri en Nordea-afdeling på Randersvej i Århus, blev en politihund skudt.
Men de tre mænd på 27, 31 og 32 år benægter, at de brugte skarpladte våben under røveriet, som de har erkendt.
Den ældste af røverne er foruden røveri af særlig farlig karakter sigtet for trusler om vold mod tjenestemand i funktion og for hærværk i kraft af drabet på politihunden.
De tre røveres kortvarige udbytte af røveriet blev 240.050 kroner. Inden røveriet stjal de en Audi 80, som de brugte som flugtbil.
Endnu mangler politiet undersøgelser og afhøringer som støtte til en tiltale i den senere retssag for, skriver TV 2.
Af hensyn til efterforskningen fulgte dommeren en begæring fra anklageren om, at dørene blev lukket for pressen og andre tilhørere under afhøringen af de tiltalte og anklagemyndighedens fremlæggelse af sagen.