Amerikanerne er i chok efter et voldeligt overfald den på 101-årige Rose Morat, der blev angrebet sidste søndag i sin opgang i New York-forstaden Queens. Det hele blev optaget af en overvågningskamera, der viser det overfaldet:
Først ser det ud til, at manden vil holde døren for den ældre dame. Men sekundet efter hiver han tasken ud af hendes hånd og gennemroder den for penge. Han gennemsøger hendes lommer, mens hun klamrer sig til sin rolator. Til sidst vender han sig og giver hende tre kraftig slag i ansigtet, så hun vælter omkuld.
Men Rose Morat er ikke en dame, der sådan lader sig slå ud af den voldsomme episode.
- Jeg er ret sikker på, at hvis jeg havde været yngre, var jeg løbet efter ham, siger hun ifølge nyhedsbureauet AP.
Politiet i New York har sat alle kræfter ind for at finde gerningsmanden, der er mistænkt for at stå bag et andet overfald på en anden ældre kvinde.
- Vi vil fange ham, inden han slår til igen, siger politikommisær Raymond Kelly fra politiet i New York.
Røveren fik i øvrigt 33 dollar (cirka 200 kroner) med sig. Morat måtte opholde sig tre dage på hospitalet og slap med et brækket kindben.