Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) sigter efter et bredt forlig om en gymnasiereform, fastslog hun, da hun onsdag eftermiddag præsenterede regeringens oplæg til, hvordan fagligheden kan blive bedre.
Men blandt partierne til venstre for regeringen er der stor skepsis over for især regeringens forslag om, at elever skal have mindst 4 i matematik og dansk fra folkeskolen for at komme i gymnasiet eller direkte på HF efter folkeskolen.
- Vi ved, at det vil ramme socialt skævt. Det rammer mønsterbryderne, og det rammer geografisk skævt, siger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.
Samme holdning har SF, der ligesom Socialdemokraterne og Radikale mener, at karakteren 2 bør være adgangskravet. Det er det på erhvervsuddannelserne, påpeger uddannelsesordfører Jacob Mark.
Når det kommer til selve indholdet af gymnasieuddannelsen, er der mere fodslag mellem regeringen og oppositionen. Jacob Mark roser regeringen for at ville styrke fagene og give eleverne mere feedback.
Han understreger, at SF, der er med i det eksisterende gymnasieforlig, vil strække sig meget langt for at få indflydelse.
- Der er gode takter. Et karakterkrav på 4 kan vi ikke leve med, men det er ikke meget, der skal til, før det kunne være en enig forligskreds, der stod bag, siger han.
Ellen Trane Nørby blev ved præsentationen af udspillet spurgt, om hun kunne forestille sig at lave et bredt forlig om indholdet af uddannelserne, og så en separat aftale med de borgerlige om et karakterkrav, der i givet fald skulle træde i kraft efter et valg.
Ministeren svarede, at hun går efter et bredt forlig og ikke vil "tage nederlaget på forskud". Men efter Jacob Marks mening er det ikke en utænkelig model.
- Skrækscenariet for mig er, at det er Marie Krarup (ordfører for DF, red.), der skal forme fremtidens gymnasium. Så vil der komme rigtig meget fokus på test og karakterer og ikke så meget på læring, siger han.
- Hvis prisen er, at de borgerlige laver deres egen aftale om karakterer ved siden af, vil jeg godt kunne acceptere det. Jeg bakker bare ikke op om et krav på 4.
De Radikales ordfører for ungdomsuddannelser, Lotte Rod, kalder adgangskravet på 4 for en "karaktermur".
- Vi vil ikke bombe tiden tilbage til et elitært gymnasium. Derfor vil vi kæmpe i forligskredsen for at give de unge muligheder, fastslår hun i en kommentar.
/ritzau/