Det blev ikke mandag, at regeringen og partierne til venstre for den nærmede sig hinanden i forhold til at nå frem til en aftale om næste års finanslov. Tværtimod.
Det står klart efter mere end tre timers forhandlinger i Finansminiseriet mandag aften.
- Det ser desværre rigtig svært ud. Jeg ville ønske, at jeg kunne komme ud med armene over hovedet og sige, og at vi finder en dagpengeløsning, men vi oplever, at regeringen er afvisende over for nogle af de ting, der er meget centrale for os, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Ved hendes side stod SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der - som nogle måske vil huske - selv sad på regeringens side af forhandlingsbordet under sidste års forhandlinger.
- Vi er gået til forhandlingerne med et meget konkret krav om, at det skal være nemmere at genoptjene retten til dagpenge. Og der møder vi ingen åbninger fra regeringens side, og det gør det svært at forhandle, siger hun om sine tidligere regeringspartnere.
Johanne Schmidt-Nielsen, kan I leve med at få nul og niks på dagpengeområdet?
- Hverken SF eller EL stiller ultimative krav ...
... så I kan godt leve med nul og niks?
- Hverken SF eller EL stiller ultimative krav forud for forhandlinger. Om vi kan lave en samlet finanslov, sker ud fra en samlet vurdering af, hvordan det ser ud, og i den vurdering er dagpengespørgsmålet hamrende vigtigt for os, siger hun.
Finansminister Bjarne Corydon (S) gav da heller ikke over for pressen udtryk for, at han er blevet blød i knæene over for de røde partiers krav om, at retten til at genoptjene dagpenge skal være et halvt år mod det nuværende år frem til september næste år.
- Dagpenge-diskussionen har kørt i utrolig lang tid, og jeg tror, at alle synspunkter er velkendte.
Er du træt af den?
- Jeg bliver ikke træt, men det er noget af det mest gennemdiskuterede overhovedet. Og vi har lavet en kontrakt i regeringen om, hvordan vi stiller os til dagpengespørgsmålet, siger han.
Og som om, at dagpengereglerne ikke var nok til at skille parterne ad, så er spørgsmålet om, hvordan man skal betale regningen for de mange asylansøgere også dukket op som en stor knast i forhandlingerne.
Her vil regeringen finde 2,5 milliarder kroner på udviklingshjælpen, hvilket de røde partier afviser - i hvert fald et langt stykke hen ad vejen.
- Udviklingsbistand går til mennesker i verden, der har det aller-allersværest, og det ændrer sig ikke med det her forhold. Nu befinder nogle af dem sig så i Danmark, fordi de er flygtet fra en frygtelig krig, så det tæller som udviklingsbistand at hjælpe dem, siger Corydon
/ritzau/