To italienske nødhjælpsarbejdere slap uskadte, men rystede, fra en kidnapning i Gaza tirsdag. De to mænd, Claudio Moroni, 36, og Gianmarco Onorato, 63, blev bortført af bevæbnede mænd nær byen Khan Younis i det sydlige Gaza.
Kidnapningen af de to hjælpearbejdere er blot seneste episode i en længere række af bortførsler af nødhjælpsarbejdere og journalister i det konfliktramte Gaza, og nu har Røde Kors fået nok og indstiller arbejdet i Gaza.
Talsmand for International Røde Kors siger til nyhedsbureauet AFP:
»Vores ansatte skal blive i deres hjem eller på deres kontorer. De må kun forlade disse i nødstilfælde.«
Befolkningen i Gaza er ved at være desperat. Mange lever på grænsen til sult. Over 165.000 offentligt ansatte i de palæstinensiske områder har ikke fået udbetalt løn siden foråret.
I oktober blev konflikten med Israel desuden yderligere intensiveret i Gaza, da den israelske hær invaderede den nordlige by Beit Hanoun. Mere end 80 mennesker blev dræbt i Beit Hanoun i den uge, den israelske hær opholdt sig i byen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.