Glæde og lettelse. Fagbevægelsen har haft de helt store odds ude at svømme på, at den nye statsminister hedder Helle Thorning-Schmidt. Nu ånder de lettede op.

”Jeg er glad og lettet over at resultatet faldt ud, som det gjorde. Der er kun en kommentar. Det er at glæde sig helt utroligt. Jeg er fuld af tillid til, at den nye regering vil sikre, at mine medlemmer kan få nogle jobs,” siger Harald Børsting, formand for LO.

Samme toner lyder fra 3f’s formand, Poul Erik Skov Christensen.

”Jeg føler, at vi har vundet. Mit mål var at få en ny regering. Den regering, vi har haft, har i den grad sat en dagsorden, der betød forringelse for vores medlemmer i form af efterløn-reform og Dagpengeforringelser,” siger Poul Erik Skov Christensen.

Rød Sejr

De første usikre valgprognoser indløb ved 18-tiden og viste de et solidt rødt flertal. Derefter slingrede prognoserne af sted. Men klokken 23.45 stod det klart, at rød blok havde vundet valget.

Ifølge FOA’s formand, Dennis Kristensen, er valgets vindere dog ikke kun Helle, Villy, Margrethe og Johanne.

”Der er flere vindere. Dels vinder velfærden lidt, fordi der er en vilje til at bruge lidt mere på velfærden. Kigger man på offentlige ansatte, så undgår de blodbad, og man kan se frem til en beskeden vækst. Den danske aftalemodel må også tælles blandt vinderne,” siger Dennis Kristensen.

Usikkerhed om efterlønnen

I rød blok har man gentagne gange kaldt valget en afstemning om efterlønnen. S og SF har lovet at værne om efterlønnen, såfremt valgresultat tillod det.

Det kan blive op ad nakke. For nok er der flertal for en rød statsminister. Men enigheden blandt Helle Thorning-Schmidts støtter – læs de radikale - rækker ikke til en besvarelse af efterlønnen.

Hverken i LO eller 3F ønsker man at svare på spørgsmålet om, hvem, der vandt kampen om efterlønnen.

”Det må den fremtidige konstellation i dansk politik vise. Det er for tidlige at sige noget om, hvem der vandt kampen, og der er mange ting i spil. Der er stadig de fire toldere ved grænsen og spørgsmålet om, om Dansk Folkeparti vil stå ved deres løfte om at afskaffe efterlønnen,” siger Poul Erik Skov Christensen.

Uafgjort om efterlønnen

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey mener, at afstemningen blev et-et.

"Spørgsmålet om efterlønnen er ikke afgjort endnu. Det kommer an på, hvordan regeringsgrundlaget kommer til at se ud og på de kommende trepartsforhandlinger," siger Bente Sorgenfrey, der fortsætter:

"Det kan blive lidt svært at lave et regeringsgrundlag. Der er meget modsatrettede interesser i den nye regering."

12 minutter

Et centralt element i S og SF’s økonomiske plan er de 12 minutters længere arbejdstid om dagen. Planen blev lanceret side om side med et løfte om, at en rød regering ville vende tilbage til treparthandlinger, hvis de kom til magten.

”Nu har vi fået en statsminister, der har inviteret til trepartforhandlinger. Det er en historisk chance for igen af få indflydelse for de faglige organisationer,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Dennis Kristensen går ud fra, at der ’meget hurtigt’ dumper en invitation ind til trepartsforhandlinger. [pagebreak]

”En sejr forpligter. Vi vil med stor interesse til at dem, der er i opposition i dag og regering i morgen, husker deres løfter til lønmodtagerne og til velfærden,” siger Dennis Kristensen.

Tre forhandlingescenarioer

Han ser tre mulige scenarioer: En trepartsaftale light; en medium og en Magnum.

”Hvis det vil være sådan, at de radikale fører økonomisk politik med de borgerlige, så vil der være ganske lidt at forhandle om. Så har vi light-modellen, og både efterlønnen og dagpengeperiodens halvering kan blokere for trepartsforhandlingerne,” siger Dennis Kristensen.

En anden mulighed er, at der findes et kompromis på efterløn og dagpenge.

15 milliarder lever endnu

”Det betyder forhandlinger om mere arbejdstid for op mod de berømte 15 milliarder,” siger Dennis Kristensen.

Magnum er ifølge FOA’s formand, hvis den nye regering tør indgå ’langsigtede aftaler, der ikke alene handler om arbejdstid, men også drøfter konkurrenceevne på den ene side og nye vigtige gennembrud for lønmodtagerne på den anden side’.

”I fremtiden et bliver det kompetence og uddannelse, vi skal konkurrere på. Derfor er der al mulig grund til at rette op på erhvervs- og voksen-uddannelserne, hvor der er blevet sparet massivt,” siger Dennis Kristensen.