Tekniske undersøgelser af glas og splinter viser nu, at politiet har efterlyst den forkerte flugtbilist. Det skriver TV2.
- Vi leder nu efter en VW Transporter T4 eller en VW Multivan minibus. Årgangen ligger mellem 1990 og 2003, og lygteglasset på højre forlygte og forreste højre blinklys er ødelagt, siger Ove Dahl til TV2.
Han beklager, at mistanken i første omgang blev rettet mod en sølvgrå hyrevogn:
- Nu er situationen helt anderledes, og det er dybt beklageligt, at meldingerne i første omgang gik på en taxi. Ingen har set selve påkørslen, men der var en sølvgrå taxi på stedet, som fik skader bagpå, fordi de afdøde blev slynget over i den. Det kan være forklaringen, fortæller Ove Dahl til TV2.
Politiet modtager gerne oplysninger fra borgere, der har set en bil som den beskrevne.
Ulykken skete klokken 04.40 lørdag morgen på H.C. Ørstedsvej i København. To 25-årige mænd på en cykel blev ramt af den røde kassevogn, da kørte udenom en parkeret bil. En omkom øjeblikkeligt, den anden kort tid efter på hospitalet.