S-SF er allerede i færd med at kaste sig ind i sin første politiske krise, mener politiske kommentatorer fra Berlingske og Politiken.
Det er for eksempel Villy Søvndals nylige u-vending om et ventet opgør med 24 års-reglen, der gør udslaget. Han fortrød og indledte et tilbagetog.
Men på det tidspunkt havde Enhedslisten og Radikale Venstre allerede nået at støtte op om de samme lovændringer.
De blandede signaler er et problem for oppositionen, siger Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.
"Gennem tre år har Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal systematisk arbejdet på at lukke S og SFs flanker i udlændingepolitikken overfor blå blok. De har lavet fælles udspil for at lægge deres udlændingepolitik fast. Derfor er det uhyre farligt for de to partiledere, at de nu står midt i et slagsmål om, hvordan en S-ledet regering vil forvalte udlændingepolitikken. Det er Thornings værste mareridt, som begynder at folde sig ud i valgkampens afgørende fase."
Politikens politiske redaktør, Mette Østergaard, mener ligefrem, at S og SF's politiske flimmer på skærmen styrer dem mod endnu et valgnederlag.
Hun fremhæver, at det netop var en utydelig udlændingepolitik, som var med til at rød blok tabte folketingsvalg i 2001, 2005 og 2007.
Kilder: Berlingske og Politiken