SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet kræver, at en kommende regering vedtager en natur- og biodiversitetslov, hvor der er et bindende mål om 30 procent beskyttet natur på land og på havet, og hvoraf 10 procent er strengt beskyttet natur.
Det meddeler partierne i en pressemeddelelse, ligesom partilederne Pia Olsen Dyhr (SF), Pelle Dragsted (EL), Martin Lidegaard (R) og Franciska Rosenkilde (AL) holder pressemøde om kravet mandag formiddag.
Når kvartetten henviser til en kommende regering, så er der tale om en regering, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen står i spidsen for.
SVM-regeringen formåede ikke at indføre en natur- og biodiversitetslov, selv om det var en del af regeringsgrundlaget.
Men nu skal det altså være, lyder det fra partierne i rød blok, som dermed forsøger at sende en presbold i retning af Socialdemokratiet.
- Danmark ligger i bund i EU, når det gælder beskyttet natur, og SVM-regeringen har svigtet, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i pressemeddelelsen.
- Hvis fremtidige generationer skal kunne opleve naturen - høre sanglærken kvidre og spotte smukke sommerfugle i landskabet - skal vi have en rød regering, og den skal hurtigt sætte gang i det her arbejde, siger SF-formanden.
Det handler bare om at komme i gang, siger den radikale leder, Martin Lidegaard.
- Næste gang skal vi have den grønneste regering nogensinde med en ny lov og konkret plan for, hvordan vi får genskabt og beskyttet vores natur, siger han.
Pelle Dragsted, der er politisk ordfører for Enhedslisten, konstaterer, at SVM-regeringen intet har foretaget sig i tre "vigtige år for naturen".
- Men naturen kan ikke vente på politisk nøl. Når vi mister en sommerfugl, får vi den aldrig tilbage. Derfor kræver vi handling for naturen nu, siger han.
Politisk leder for Alternativet Franciska Rosenkilde betoner også vigtigheden af en lov på området.
- Danmark har brug for en ambitiøs biodiversitetslov, der reelt beskytter naturen og forpligter skiftende regeringer til at sætte naturen først og vende den alvorlige tilbagegang i vores arter, siger hun.
Loven skal ifølge partierne indeholde følgende bindende mål og delmål for strengt beskyttet natur på land: 10 procent af Danmarks landareal skal inden 2030 være kortlagt og udpeget som strengt beskyttet natur. 2,5 procent af Danmarks landareal skal være strengt beskyttet i 2030, 5 procent i 2035, og 10 procent senest i 2040.
Partierne skriver, at der skal afsættes den "nødvendige finansiering" til etablering og genopretning af naturområder.
Adspurgt på et pressemøde mandag kan de ikke svare på, hvor stor regningen bliver.
- Det er klart, at hvis vi på sigt tager flere arealer ud, så er der noget, der ikke kan bruges til landbrug. Hvor stor den omkostning er, er der ikke blevet regnet på, siger politisk leder for De Radikale, Martin Lidegaard.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, fremhæver, at noget af omlægningen skal finansieres inden for den grønne trepart.
/ritzau/