Året 2022 har bestemt ikke været det bedste for Rod Stewart.
Inden for bare to måneder har den engelske hitmager nemlig mistet to højt elskede brødre.
Senest broderen Bob.
Det fortæller Rod Stewart selv på sin profil på Instagram, hvor han i opslaget skriver.
- Det er med stor sorg, at jeg annoncerer tabet af min bror Bob i går aftes, som forenes med min bror Don på den store fodboldbane i himlen.
Teksten er ledsaget af et billede af en flamme på sort baggrund og med ordene "Rest In Peace".
77-årige Rod Stewart er den yngste af fem søskende og tilbage i start september mistede han sin bror Don.
- Jeg har mistet to af mine bedste venner inden for to måneder. R.I.P Don og Bob, uerstattelige venner, skriver Rod Stewart videre i opslaget, som du kan se lige herunder.