Fred Durst, der er forsanger i Limp Bizkit, og popstjernen Britney Spears kan tilsyneladende stadig ikke blive enige om, hvorvidt de har haft et forhold eller ej.
For seks år siden bekendtgjorde Fred Durst, at han havde en hed romance med Toxic-stjernen, da han skulle hjælpe hende med hendes album. Sangerinden stod dog senere frem og benægtede det hele i forbindelse med et MTV show.
Ifølge Contact Music træder Limp Bizkit-sangeren nu igen frem og fortæller om affæren.
"Jeg tror, at det måske var tabu for en pige som hende at blive kædet sammen med en fyr som mig på daværende tidspunkt. Det var, hvad det var, og jeg kan sove om natten velvidende, at jeg gjorde, hvad jeg havde lyst til" siger han.